DOF Nyborg Sejlerskole




Hvis du er interesseret i et kursus, så kontakt Nyborg SejlerSkole.

 

Vi kommer også gerne og holder kurset hos jer, hvis I er en gruppe.


Send os en mail til post@nyborgsejlerskole.dk

eller kontakt os på tlf: 50570537 telefontid man- fre klokken 17-18, vores post adresse er:

Kystvej 6, 5800 Nyborg


Nyhedsbrev

Dit navn

Din E-mail




 
Radiokurser VHF SRC/ROC

Når man sejler er det vigtigt at kunne kommunikere med omverdenen, og selv i vores verden med IT, mobil og sattelittelefoner er det stadig nødvendigt med en VHF radio ombord.

VHF radioen har flere helt åbenlyse fordele.

For det første er den det primære redskab i en nødsituation hvor man behøver hjælp, ved udsendelse af et MAYDAY aktiveres ikke bare den nærmeste kystradiostation (i Danmark: Lyngby Radio), men også alle de skibe der hører nødkaldet vil være opmærksomme og hvis de er i nærheden kunne komme til hjælp hurtigt.

Derudover kan radiosignalet pejles fra f.eks. redningsfartøjer, hvilket kan gøre ventetiden for den nødstedte meget kortere.

Og selvfølgelig skal fordelen med skib til skib kommunikation nævnes, den foregår nemt og så er den gratis.

 

Vores kurser forbereder kursisten til enten en SRC (for lystsejlere) eller en ROC ( lidt mere proffesionel) prøve.

 

Vi lægger i undervisningen vægt på at kursisterne får en god forståelse  for radioens muligheder og de regler der gælder for området.

 

Derfor inddrager vi også apparatbetjening og afprøvning i kursus stoffet selvom det ikke længere indgår i pensum til SRC certifikatet.

 

Det er pligtigt at have SRC certifikat hvis man vil have en VHF radio ombord.

 

Kurset koster 950 kr. plus materialer(ca. 350 kr.) og eksamensgebyr. ( for øjeblikket 525 kr.)

 

Det skal i den forbindelse nævnes at materialerne skal forefindes i båden og at eksamensgebyret er fastsat af søfartstyrelsen.

 

Radio i fritidsfartøjer
Krav om radiocertifikat og registrering med kaldesignal m.m.

Ansøgning om kaldesignaler og MMSI-numre til skibe og tilmeldinger til SRC-prøver skal sendes til Søfartsstyrelsen. Links til ansøgningsskemaer findes i venstre margen på denne side.

Anvendelse af de maritime VHF-frekvenser i Danmark



For at anvende maritime VHF-frekvenser i Danmark skal man mindst have et SRC-certifikat til betjening af radioudstyret samt have et kaldesignalsbevis til sit fartøj. Når disse ting er i orden, kan man installere VHF-radioen og anvende den. Der opkræves ikke årlige gebyrer og afgifter for anvendelsen af maritime frekvenser fra skibe. De tidligere udstedte "Begrænsede certifikater" populært kaldet VHF-certifikater giver dog fortsat adgang til betjening af traditionelle VHF-radioanlæg uden DSC.



Certifikater



Søfartsstyrelsen udsteder - efter bestået prøve - et "Certifikat til betjening af maritime VHF-radioanlæg (SRC)", populært kaldet SRC-certifikater. Et SRC-certifikat giver adgang til at betjene følgende radioanlæg:




VHF-telefoni

VHF- telefoni med DSC

EPIRB (Nødradiofyr)

SART (Radartransponder)